Beskrivelse af arrangementet
I samarbejde med Herning Dartklub afholder vi Tjørring Mesterskab i Dart fredag d. 29. august i forbindelse med Tjørring Byfest.
Dart er en hastigt voksende sport, som er blevet ekstremt populær som tilskuersport, og vi planlægger et stort og underholdende setup med masser af stemning.
Finaledelen spilles med publikum, indløb, speak og alt, hvad der hører til – og vi håber på mange kulørte publikummer, der vil være med til at løfte stemningen og skabe en aften fyldt med god underholdning.
De indledende runder starter kl. 20.00, og turneringsformatet er tilpasset, så alle kan være med – uanset niveau. Der er begrænset antal pladser til turneringen, og vi kører efter først-til-mølle-princippet, så det gælder om at tilmelde sig i god tid.
Tilmeldingsgebyr: 100 DKK, inkl. 2 øl eller alkoholfri drikke.
Minimumsalder: 18 år.
🎯 Gratis adgang for tilskuere – kun deltagere i turneringen skal tilmelde sig.